imperative

imperative1 sb. (gram.) imperativ; bydemåde;
absolute imperative absolut/bydende nødvendighed.
imperative2 adj. tvingende nødvendig; absolut nødvendig; påkrævet, absolut påkrævet;
it is imperative that ... det er bydende/absolut nødvendigt at …;
imperative demand ultimativt krav; uafviseligt krav; the imperative mood (gram.) imperativ, bydemåde;
* It's a moral imperative, let me assure you that everything we do have this (i.e. shareholder value) as a key imperative, companies now face  the absolute imperative of cutting back on all their costs for the sake of short-term survival, even though this involves long-term damage.